D. 16. juni - Lost in the jungle

Vi startede dagen med at smutte ned til vores lokale guide fra nightsafarien dagen foer, og her fik vi udleveret et kort over omraadet samt en beskrivelse af to ruter vi kunne gaa paa vores trekkingtur, en moderat og en svaer. Som de efterhaanden erfarne trekkere vi var, valgte vi selvfoelgelig den svaere. Vi tog afsted og efter at have gaaet en halv times tid kom vi til en af deres store attraktioner "The canopy walkway" som er verdens laengste system af haengebroer der gaar fra trae til trae, ca. 500 meter lange alt og nogen steder op til 50 meter over jorden. Ruten vi havde valgt bragte os ogsaa op til toppen af et ret stejlt bjerg, og man maatte bruge traeroedderne som trappetrin for at komme op. Vi havde faaet at vide at vi bare skulle gaa samme vej tilbage ned af bjerget efter at vi var kommet op, men vi valgte at gaa af en anden sti ned da der alligevel stod skilte alle steder, saa vi regnee med at det var en smal sag at komme tilbage. Efter at have gaaet et kvarters tid paa stien blev bevoksningen pludselig taettere og taettere. Vi mente dog stadig at kunne se at det var en sti vi gik paa, saa vi fortsatte ufortroedent. Det blev dog efterhaanden mere og mere klart for os at det vi gik paa ikke laengere var en sti, men naermere et udtoerret vandloeb af en art. Selv efter at vaere kommet til den konklusion, fortsatte vi et godt stykke, og foerst da det var helt umuligt at komme videre, maatte vi sande at vi var faret vild midt inde i junglen! Vi anede ikke hvor vi var, og ingen andre anede at vi var vaek. Vi bevarede dog roen, vi skulle jo bare foelge vandloebet tilbage til hvor vi kom fra. Det forsoegte vi saa, men maatte efter noget tid sande at vi ikke var gaaet den rigtige vej tilbage, men blot havde gaaet langs et andet vandloeb, saa nu var vi for alvor faret vild! Saa smaat begyndte panikken at brede sig. Vi gik tilbage og paa et tidspunkt saa Martin en traestamme vi med sikkerhed havde passeret foer da vi stadig troede vi gik paa en sti. Med ugangspunkt derfra lykkedes det os til sidst at finde stien efter at have vaeret faret vil i 45 minutters tid. Vi slap fra den lidt skraemmende oplevelse med nogle smaaskraemmer hist og her fra diverse torne og sten. Efter at vi var kommet tilbage til byen var vi enige om at det vaktisk havde vaeret en ret sej oplevelse, men dog ikke en vi havde planer om at gentage. I alt havde vores lille udflugt taget ca. 7 timer saa vi var ret moerbankede da vi kom tilbage. Dog var vi ikke mere slaaet ud end at vi bestilte en to dages trekking tur, MED GUIDE :), til dagen efter. Da der ikke var nogen haeveautomat paa oen, maatte Lasse veksle 100 euro han havde med til en elendig kurs for at vi kunne faa raad til turen. Vi regnede ud at vi lige akkurat ville faa nok penge til ogsaa at koebe lidt mad senere, men budgettet ville blive meget stramt naeste dag. Saa kunne vi kun haabe paa at der ikke kom nogen uforudsete udgifter.